
VARIGHED 10x43
PRODUKTIONSÅR 2009
VERSION

LÆRKEVEJ
Lærkevej, en lille blind villavej i et parcelhuskvarter i hjertet af Danmark. Her er ligusterhække, nyvaskede biler og det rigtige perlegrus i indkørslerne. De fleste har flagstænger i deres velplejede haver og de passer sig selv bag de nedrullede persienner. Her bor ordentlige almindelige mennesker med friværdi og fornuftig moral.
- Eller det skulle man i hvert fald tro. Virkeligheden er en lidt anden... alle der bor på denne lille særlige vej gemmer nemlig på en hemmelighed. De er ikke så uskyldige, som de giver udtryk for og skeletterne står i kø for at komme ud af skabet. Hvis man kradser lidt i den blanke overflade vil man blive overrasket over, hvad der ligger lige under facaden. Familien Danmark har en bagside.
Vi følger 8 personer, der bor på Lærkevej. Vi følger deres hverdag med kærlighed, intriger, drømme og længsler.
Langsomt, ganske langsomt, løftes sløret for deres bagage. Flere af dem gemmer på en hemmelighed, som de vil gøre alt for at holde skjult. I deres fortid har de begået en forbrydelse, som de er sluppet godt fra. De er skyldige i at have taget en andens liv. På den ene eller anden måde.
Vi bliver ført ind i serien, da de 3 søskende Katrine, Sune og Mathilde vælger at forlade deres liv i København og flytter til Lærkevej. De deler en fælles hemmelighed og tror, at det lille trygge parcelhuskvarter vil lægge en dæmper på fortiden og give dem ro og tryghed til at komme videre med deres liv. De opdager snart, at livet leves dobbelt så intenst her på Lærkevej end i København. Hemmelighederne, kærligheden og nabostridighederne summer bag gardinerne og deres fordomme om at parcelhuskvarteteret er en kedelig lille nulzone, bliver lynhurtigt gjort til skamme.
Se lang trailer her.Se en kort trailer her.
Læs mere om serien "Lærkevej" her.
Besøg "Lærkevej"s hjemmeside her.
Du kan blive medlem af "Lærkevej"s fansite på Facebook her
(kræver dit login).






